Lugten af lys.

Den sidste rest af lys blafrer i stearinlyset, inden det går ud og lader natten sænke sig over alt. Dagen er gået, og erfaringerne får tid til at bundfælde sig - én efter én.

For en gangs skyld har dagen mest bestået af følelser. Samt af tid til at lade følelserne få mulighed for at blive kigget efter i sømmene. Egentlig lidt underligt, pludselig at føle sig næsten ung igen - mærke hvordan tankerne spræller og hjertet hopper.

Af glæde.

Samtidig kan jeg ikke undgå at være forsigtig, når lysten til at storme afsted melder sig. Den der impuls, der før har fået mig til at smide alt overbord, og bare følge instinktet blindt, har aldrig været god for mig.

Indtil jeg erkendte min manglende evne til at styre min sygdom, havde det aldrig haft nogen særlig god effekt på mit liv.

Det kan være, at det har en effekt denne gang. At det, der sker i mit liv lige nu, kan vise sig at være det, jeg har ventet på altid.

Men kun fremtiden kan give mig svar. Og fremtiden er stjernerne i øjnene, glæden i sindet, hjertets eksplosion af varme og kærlighed.

Tankefuldt puster jeg på det udbrændte stearinlys - smiler lidt, da det går op for mig at det allerede er slukket, og der kun er resterne af lysets dufte tilbage.

Dufte, der gør mig parat til nattens drømme.

Om lidt begynder fremtiden.