Lyse og Mørke tanker.

Der var en tanke, der slog mig, mens jeg sad og kiggede ud af vinduet.

Det er jo noget, tanker har en vane med at gøre, nu og da, og denne var i begyndelsen ikke så væsentlig forskellig fra så mange andre tanker, jeg har tænkt, mens jeg ganske distræt ventede på et eller andet.

Men denne ændrede sig, mens jeg tænkte den. Ændrede sig, og blev til noget helt andet, end jeg oprindeligt havde troet den ville.

”Lys – og Mørke”, tænkte jeg, ”hvad er det egentlig ? Denne dualitet, der i sit væsen indeholder alt det, vi er og nogensinde vil blive – hvad er det ?”

Allerede her havde tanken skiftet karakter, og begyndte at udvikle sit eget liv. Et liv, jeg ikke kunne andet end vælge at nedskrive, så hurtigt jeg kunne komme afsted med det.

Så her er – kunne man måske sige – en filosofisk og ganske uvidenskabelig fabulering over Lys og Mørke.

De fleste mennesker – herunder adskillige filosoffer – vil sige, at alt er ligelidt fordelt mellem Lys og Mørke. At Livet, Universet, og alt det der, består halvt af Lys – og halvt af Mørke. Og gør man som filosofferne, og nøjes med at filosofere over det, så er det da en ganske fristende indstilling til de to vidunderligt vigtige dele af vores eksistens.

Men i virkeligheden tror jeg, at det forholder sig ganske anderledes. At Mørket kun består af én eneste ting – nemlig fravær af Lyset. Og at Lyset består af alt, hvad Universet ellers har at byde på. Ja, ikke bare Universet, men Multiverserne, hvis sådanne eksisterer, samt de sikkert uendeligt mange Dimensioner, der i så tilfælde må siges at være fordelt ud over dem.

”Vrøvl”, kan jeg høre dig sige,”Jeg består sgu da ikke af Lys. Jeg består af Stof – kød og blod og knogler og nervesystemer – og en hjerne !” .

Og mens du triumferende siger det, tænker jeg lige så stille på, at både du og jeg i virkeligheden ikke består af andet end atomkerner, Protoner, Neutroner, Quarks, Ups, Downs, og hvad de nu allesammen ellers hedder. Pænt og nydeligt adskilt af ............ et egentligt enormt tomrum.

Der er nemlig forholdsvis langt (og tomt) imellem de enkelte atomers bestanddele – og mellem atomernes indbyrdes placering i molekylerne. Et tomrum, der ikke er mørkt, men fyldt med det Lys, der via sine refleksioner  gør os i stand til at opfatte helheden som det, den i sin illusion viser os.

Men selvom tanken er fristende nær, så fjerner man ikke illusionen ved at fjerne Lyset. Den vil skam stadig være tilstede, og kunne ”måles” med de redskaber vi nu engang har opfundet til at måle og beskrive de illusioner, Livet består af.

Og hver enkeltdel vil stadig bestå, samt  være en del, skabt af det Lys, der oprindeligt skabte og blev skabt af og ved altings begyndelse.

Ja selv, når vi stopper al bevægelse i de enkelte dele – de enkelte atomer og molekyler. Selv når alting er nede på 0 grader Kelvin, hvor atomer og molekyler står stille, eksisterer disse stadig, og er stadig Lys i deres essens. Stivnet, og fanget – men ikke desto mindre Lys.

Først, når vi endegyldigt fjerner alt, flytter molekyler og atomer, alle energier og alt bevægelse, så lagt væk fra universet, som det er muligt, vil der ikke længere være Lys, men kun Mørke.

Og Mørke er jo kun fravær af lys.

”Jamen, heyyy,” kan jeg nu høre dig protestere,” det ændrer da ikke noget ved, at der er halvt af hvert i Universet.  Der er sgisme da temmeligt vældigt mørkt udenfor vores lille klode – ude mellem stjernerne. Ergo må der da være ligeså meget Mørke, som Lys !”

Hmmmm – har du nogensinde tænkt over, at grunden til at du kan se alle de stjerner og kloder, der drøner rundt og gør Mælkevejen og alle de andre Galakser i dette vort Univers usikre - er Lys ?

At det Mørke, du mener at kunne se udenfor vores klode, hele tiden og uendeligt bliver gennemboret af Lys fra alle de objekter, der er ?

Samt at Lys – i sin essens – består af både Bølger og Partikler – samtidig. Altså består af det samme, som alt andet stof i Universet – bare i en uendelig ren form ?

Og at det Mørke, du dermed mener at kunne se, i virkeligheden er temmeligt fyldt med.......... Lys ?

Jeg vil endda vove den påstand – ja, jeg ved godt jeg kan virke overmodig til tider  - at der slet ikke eksisterer noget Mørke. At Mørket egentlig er en større Illusion, end  det, Lyset skaber, bare ved at eksistere og viderebringe energier fra det ene sted til det andet.

Samt at dette Mørke i virkeligheden slet ikke har eksisteret siden Lyset blev skabt. At Lyset fjernede Mørket – én gang for alle.........

Ok, nu er jeg vist ved at tage munden for fuld.

Sidder her og påstår, at der slet ikke eksisterer noget Mørke, når jeg bare behøver  trække en pose ned over hovedet – lad være med det derhjemme, det er pissefarligt – for at opleve Mørket.

Men selv i dét Mørke, der opstår når vores øjne intet input får, eksisterer der Lys. Selv dér sanser vi, at der er ”noget” omkring os. Og er der ”noget”, må dette ”noget” nødvendigvis bestå af partikler, der oprindeligt er skabt af Lys.

Så for at sammenfatte det, jeg indtil nu har fabuleret over, så er Lyset alt – og Mørket ikke andet end absolut fravær af Lys.

Jeg tror, at i aften, når natten er faldet på, så vil jeg tænde lidt hyggebelysning, gå udenfor, og kigge op i den natmørke himmel, og benoves over, hvor smukt Universet kan Lyse.

Hvis altså ikke skyerne gør det for...........Mørkt.