Morgenpip

Jeg har fået havemand. Eller måske rettere - havefugl.

En stor og flot skade, der bruger sin tid på at sørge for at vende de striber af slået græs, der ligger hen over min plæne. Den ved sikkert slet ikke, at den gør mig en stor tjeneste, ved at sprede græsaffaldet over et større område, når den sådan leder efter orme og insekter under det.

Men det gør den. For på den måde, kommer der naturlig gødskning til de områder på min plæne, hvor mosset ellers har stortrivedes gennem længe. Og er der noget, mos ikke kan lide, så er det gødning.

Jeg kunne naturligvis bare sørge for at give det hele noget kalk, og bruge en mosrive på at fjerne den uforskammede plante, der på den måde har invaderet min plæne.

Men i løbet af den kommende sommer, vil mosset vige lige så stille og fredeligt, for hver gang jeg slår græsset, og lader det afklippede ligge som gødskning. Helt naturligt, og ganske hyggeligt.

At det så samtidig tjener som fødeområde for mine fjerede venner - fugle, ikke engle - er kun en ekstra bonus. Så får jeg fornøjelsen af at kunne nyde synet, når vipstjærter, skader, krager, solsorte, og stære flittigt gennemtrawler min plæne for godbidder.

På den måde har jeg en daglig mulighed for at opnå en behagelig sindets ro, og bruge noget af min tid på at reflektere over livet - sådan i fugleperspektiv.

Så vil jeg lade de andre fjerede venner - englene - vente, til det er deres tid. De skal jo trods alt ikke på fødejagt dagligt, og leverer heller ikke morgenmusik udenfor vinduerne til morgenkaffen.

Jeg tror , jeg vil være en af dem, næste gang jeg bliver genfødt.

En morgenivrig fugl, hvis største fornøjelse er, at jage føde, fodre unger, og kvidrende nyde livet mens den har det. Og jeg vil ind i mellem lade mine vinger baske ivrigt for at bringe mig højt op over det hele, og kigge ned til alle jer andre, mens jeg tænker: Sådan én vil jeg være næste gang.......

Græsset er jo altid grønnere, på den anden side af hegnet.