Møllerier.

Sommeren er på vej.

Hvor jeg ved det fra ? Altså udover fra kalenderen, der uimodståeligt peger hen mod de måneder, der altid har været betegnet som sommermåneder ?

Fordi det regner udenfor. Og regnen er lun, silende, og stille. Altså typisk dansk for-sommervejr, med løfter om kommende varme dage, og lyse lune nætter.

Derudover så bærer min hæk efterhånden flere grønne blade, end de brune fra sidste år. Og rapsmarkerne - eller er det sennep ? - står i solgult og dufter langt, langt væk af mættet rigdom.

Der er også noget andet på vej, sammen med sommeren.

Min sidste efterbehandling på Møllen.

Den sker på fredag, og dermed er der snart gået 12 måneder siden jeg tog hjem fra stedet, med et anderledes og ædru syn på mit liv, min tilværelse, og min fremtid.

Jeg har nu ikke tænkt mig at slippe grebet i hverken Møllen, eller de dejlige Møllemennesker, jeg har lært at kende gennem ophold og efterbehandling. Der er da heldigvis stadig både de forskellige årlige begivenheder på Møllen, hvor vi tidligere "patienter" er mere end velkomne, samt Facebook-gruppen for stedets behandlede, som kan medvirke til at jeg kan holde kontakten.

Plus muligheden for, måske at kunne hjælpe ved at tilbyde mig som lørdagsspeaker, og dele min historie med de misbrugere, der er i behandling, og som kæmper deres livs kamp for at finde hele ud på den anden side.

Samt naturligvis ved at deltage i AA-møder rundt omkring, og mødes med ligesindede tidligere misbrugere, og misbrugere som endnu ikke har fået hjælp, men som rækker hånden ud efter den. En hjælp, jeg selv fandt på Møllen, da jeg selv endelig var mør og rakte hånden frem.

Og endelig er der den ultimative måde at opretholde kontakten på.

Ved at forblive ædru - én dag ad gangen.

Så det har jeg tænkt mig at gøre - i det mindste de næste 24 timer, hvor jeg ligeledes vil fortsætte det arbejde, jeg har påbegyndt ved at starte min blog op for 220 indlæg siden. Det er måden, jeg kan fortælle verden, som jeg ser den, om mit liv som ædru alkoholiker, og de begivenheder, store som små, der farver det undervejs.

For når jeg ærligt deler, bliver selv det mest farlige muligt at arbejde med, og jeg finder Sindsro, Mod, og Visdom til at kunne klare min verden, mit liv, og min hverdag.