Søvn - en vare i restordre.

Hvorfor skal studieværter lyde så forbandede friske en søndag morgen klokken halvsyv ? Og hvorfor skal verdenen se så irriterende indbydende ud, med lystigt fløjtende fugle og øjenblændende stråleblink fra det dugvåde græs?

Hvorfor kunne natten ikke bare have fortsat, og bragt hvile til min lige nu ret trætte og ugidelige krop.

Jeg kunne ikke finde ud af at gå i seng i går aftes. Min nyctofili slog til for fuld kraft, og efterlod mig stirrende op mod en smuk stjernehimmel, efter en aften med Små og Store Synder - marathon. Og uden så meget som en gnist af træthed i kroppen.

01:35 stod der på uret, da jeg lagde mig for at se, om der var mulighed for bare en lille smule søvn, inden solen som en anden operettesanger poppede frem fra horisonten med en ny dag i posen.

Men ikkenikkenej.

Skøjtende henover søvnens farvand som en smutsten på afveje, bragte natten mig gennem tankebilleder, søvnfald, afbrudte drømme, og pludselige lyde af ukendt karakter.

Kort sagt en nat, hvis bedste karakteristika kan sammenlignes med det værste afbrudte samleje, jeg nogensinde har oplevet, indtil jeg endelig gav op og forlod min dynes svedfugtige mareridtsmiljø.

For så at finde ud af, at gårsdagens hyggelige "sol - varme - forår", kombineret med plæneklipning og andre muntre eskapader udendørs, iført luftige gevandter (læs: alt for korte bukser og ingen strømper), har resulteret i en næsten konstant mængde klar væske dryppende ud af min næse.

Og de eneste, der åbenbart ikke bliver forskrækkede af de nærmest trompetagtige pust, der skal til for at rense mine næsebor, er den flok banditter, der så snart de opdagede jeg var vågen, satte sig til at vente på friskknuste krummer på terrassen.

Der skal åbenbart mere til at skræmme vipstjærter, solsorte, stære, grå- og rødspurve, samt skader, når disse har vænnet sig til at have et menneske ansat på lønningslisten. At jeg så samtidig har øjnene hængende ned på lårene, og træthedsondt i alle muskler og led, bekymrer ikke den slags store eksistenser.

Men uanset hvor hyggelig morgenen ser ud, og uanset hvor friske studieværterne lyder på min foretrukne morgenradiokanal - så ved jeg, at jeg straks efter færdiggørelsen af dagens blog, smider mig på sofaen i stuen, og påbegynder opsendelse af bønner til Morfeus.

For selvom jeg er mest til kvinder, må lige netop han, godt tage mig i sine arme, og lulle mig ind i en formiddagslur på mindst 3 timer. Tager han så også resten af familien med, både Phobetor og Phantasos, skal der heller ikke lyde nogen bebrejdelser fra min mund.

Bare han putter søvn i mine øjne, og fred i mine lemmer.