Mærkedage er ...............

................noget underligt noget.

Jeg har mange forskellige mærkedage i mit liv. Min fødsel, min konfirmation, mit første kys, min første øl, mine bryllupper, mine børns fødsler, og en hel masse andre, lige så betydende dage eller begivenheder.

Nogle af dem står dog stærkere i hukommelsen, end andre.

Mine børns fødselsdage - sekundet, hvor jeg erkendte min magtesløshed - min første dag som ædru alkoholiker - de øjeblikke hvor kærligheden lynende ændrede mit liv - og de gange, ægte venner stod frem og hjalp.

Andre ville jeg helst glemme, men kan ikke.

De gange, jeg har opført mig åndssvagt, skuffet mine forældre, skuffet mine børn, såret de kvinder jeg elskede, eller påvirket andres liv negativt.

Alle er de en del af mit liv, og en del af det, der tilsammen har skabt den person jeg er i dag. Det jeg, der savner sine børn stærkere end nogensinde før, trods gensidigt svigt og bedrag. Den mig, der på livets præmisser dagligt vælger det ædru liv - for kun på den måde kan jeg leve det gode.

Enkelte mærkedage står dog stærkere frem i hukommelsen, end andre.

Især, når jeg pludselig opdager, at jeg er midt i dem. Børnenes fødsler, som jeg genoplever gang på gang - både fødslen, jeg ikke anede noget om - fødslen, der var den første jeg var med til - fødslen, hvor en kulsort læge med stammear i ansigtet nærmest skræmte moderen igang - og fødslen, der blev fejret med champagne på et værtshus.

Og én enkelt kvindes fødselsdag.

En kvinde, jeg elskede så højt, at jeg svigtede mit ældste barn på det grusomste. Elskede så inderligt, at jeg var på nippet til at afsløre mine inderste hemmeligheder for mig selv og andre. Elskede så dybt, at jeg til sidst flygtede i angst for, hvad kærligheden kunne indeholde.

Elskede - med hele mit væsen.

I dag er det hendes dag. Hendes fødselsdag - og en mærkedag, jeg aldrig glemmer. Den minder mig hvert år på, hvordan hendes øjne så ud, da jeg første gang erkendte min kærlighed til hende. Hvordan de så ud, da vi dansede brudevalsen i baggården til den lejlighed, vi boede i.

Og hvordan lyset slukkedes i dem, jo mere jeg svigtede hende af angst for, at kærligheden skulle trække tæppet væk, og afsløre de ting, jeg havde skjult hele mit liv.

Den kvinde hylder jeg i dag. Den kvinde takker jeg, for at have vist mig ægtheden i kærlighed, selvom der skulle gå mange år før jeg indså det.

Og hvor alle andre kvinder, jeg har elsket livet igennem, til stadighed vil bære større eller mindre dele af mit hjerte - der bærer hun helheden.

Derfor denne fødselsdagshilsen fra mig - til hende.