Opfording til arbejdsløse muser.

Kunne du tænke dig, at være muse for en stærkt kæmpende ordekvilibrist ?

At være den, der klokken "det-her-er-sgu-da-for-tidligt", får idéen til det næste skribleri til at spire i en forfatterhjerne ?

Samt være bagkvinden for en perlerække af mulige fremtidige mesterværk, der måske vil kunne inspirere generationer af fremtidige litteraturstuderende? (Der var ingen der sagde, at jeg skulle sætte mit lys under en skæppe, vel ?)

Så er der en stilling som privat personlig muse for en ældre forfatter ledig.

Du er:

Yngre, end hvis du havde været ældre. Lidt højere, end hvis du havde været mindre. Hårfarve og vægt ikke særligt afgørende ("Lov om ligestilling" kan faktisk være ret specifik på det område), og så er sort undertøj temmeligt optionelt. Men du har kønne øjne.

Derudover er du:

Istand til at deltage i langvarige, og måske intellektuelle, men ihvertfald interessante, og nogle gange sjove, samtaler,debatter, og diskussioner med en forfatter, der har været tilstede i ..... hvor lang tid var det nu det var ?

Du er også:

Glad for at inspirere din forfatter, og istand til at vide, hvornår du inspirerer, og hvornår du bare er irriterende. Istand til at citere mindst én forfatter (mig), uden at kløjs i ordene, og klar over vigtigheden i, at give din forfatter albuerum.

Ligeledes er du:

Uimponeret overfor lange, kreative døgn, hvor mad er et nødvendigt onde, og søvn en luksus der er forundt de få. Smilende, forførerisk dejlig, og samtidig muren, der tåler at blive spillet op ad.

Men mest af alt er du:

Menneske.

Forfatteren (mig) er:

En halvgammel, træt, behandlet alkoholiker, med tendens til megalomaniske udbrud, der dog lader sig dæmpe med masser af Sindsro.

Han (mig) er også:

En skribent, der efterhånden har været n o g l e muser igennem, uden at finde den helt rigtige - selvom der har været enkelte, der aspirerede til titlen gennem tiden.

Samt en person, der langt om længe har fundet ud af, at livet er et skønt mysterie, som helst skal opleves i ædruelig tosomhed, men som kan udmønte sig i indtil flere hjertegribende epos, såfremt musen er den rette.

Men mest af alt er forfatteren (jeg):

Menneske

Løn:

Undskyld, men er kæmpende forfattere egentlig ikke pr definition ludhamrende fattige ? Så er der jo ikke ret meget løn at give væk af, vel ? Rent faktisk kan du som muse risikere at skulle deltage i den økonomiske side af hele værket - såfremt du altså får gnistret lige netop dén idé, din forfatter har brug for - samt risikere at være med til at dele overskuddet af bogsalg, merchandise, foredragsturnéer, og interviews.

Arbejdstid:

Døgnet rundt, kun afbrudt af de ferier, rejser, og familiebesøg, der nu måtte komme forbi din forfatters slunkne og mølbesatte tegnebog. Dog kan du blive indkaldt til arbejde i samme perioder - det kunne jo være inspirationen ramte lige midt i moster Gerda's sommermiddag eller på vej til Coasta del Langtvækkistans camping.

Ansøgning:

Skulle stillingen have din interesse, kan du ansøge ved personlig henvendelse til forfatteren (undertegnede), når han er hjemme. Husk bare at holde mund, indtil han løfter sit distræte, men åh, så kloge og vidende blik (åben lige vinduet, der trænger vist til udluftning ) op fra den omgang vrøvl, han er nødt til at skrive, fordi du har været så lang tid om at finde frem til ham, selvom han har siddet dér og ventet og ventet, og bare håbet på at du nu lige skulle komme forbi, så han kunne sætte kaffen over, og rydde et hjørne af det skrivebord, hvor bunkerne har samlet sig igennem uendelig lang tid, selvom han......

Kom nu bare for bi, ikk' ? Og husk at han (lillebitte migselv) elsker et godt kram, et varmt knus, og masser af alt det der go'e........