Sådan en tidlig ........

....... søndag morgen har nu sit helt eget liv.

Fuglene, der synger udenfor - morgenvinden, der drillende blæser fuglefoderet rundt om fødderne på dem. Solen, der bringer løfter om en klar og dejlig dag - skyerne, der sommerlette danser henover himmelen.

Jeg nyder alt sammen, mens morgentheen åbner smagsløgene på min tunge så jeg lettere smager syrligheden i min A38, og samtidig mærker nattens dæmoner kravle langsomt ud af mit mødige legeme.

En pludselig skygge fra en rovfugl på mit lettere ufriserede græs, spreder mængden af småfugle - næsten på samme måde, som var det vinden, der blæste dem væk. Og kortvarigt stilner lyden af deres morgensang, mens de vagtsomt følger skyggens vej væk fra dem.

Tankerne i mit hoved danser rundt - ikke ulig de snart igen morgenfoderspisende pipdyr - mens mit sind holder øje med, om der nu skulle dukke noget op, der kunne tænkes at være farligt. For så straks at spredes langt væk, så snart der er optræk til, at min Sindsro kan blive forstyrret.

Ikke altid med lige stort held, må jeg indrømme.

Nogle gange trænger ængstelsens og forvirringens skygger så langt frem, at de når at skabe uro inden de igen kan kastes tilbage hvor de kom fra - oplyst og opløst af Sindsroens ædruelighed og ærlighedens klarhed.

Og nogle gange kryber fortidige tankemonstre ind, skabende blæsende ballade i mit sind -  medbringende tordenbyger af tåreregn fra sorte klumper af fordampet fortidig frygt, der kun kan jages bort af forandringens vinde.

For også denne søndag morgen må jeg erkende, at jeg består af det hele - af alle de øjeblikke, begivenheder, og valg, der på så uskøn vis er smeltet sammen til den, der nu sidder med thekoppen ved sin hånd, og med smagen af A38 i sin mund.

Et menneske, med fejl og mangler - og med rovtanker skabende skygger i mit sind, der hastigt kan ændre den hverdag, jeg indtil nu har fået bygget op.

Men også med kærlighed og ærlighed i det hjerte, der har elsket så højt og lidt så inderligt. Parat til kærligt kvidrende at dele livets frø med en anden, måske lige så arret morgenfugl, såfremt en sådan kom flyvende forbi.

Tankefuldt knuser jeg et knækbrød mellem fingrene, og lader stumperne drysse ned på terrassens ukrudtsplagede fliser, så de kvidrende fjerklumper kan klare sig de næste fireogtyve timer.

For handling skaber forvandling - men kun den positive handling kan skabe den positive forvandling.

Tror jeg nok.