Intermezzo

Nej, dette er ikke en fortsættelse af Fantasy-historien om det gode skib "Jeg".

Den holder lige en pause, mens jeg kortvarigt smutter væk hjemmefra, og kaster mig ud i endnu en omgang på Livsstilscenteret.

Det er nemlig blevet tid til at kigge lidt på mig selv og min krop igen. Rent faktisk er det noget, jeg har set frem til lige siden jeg var på centeret sidste gang. Hele opholdet dengang var en ren win-win for lille mig, og mine mange mærkværdigheder.

Så det bliver nok med mellemrum, at jeg kommer til at lægge indlæg op på blog'en i de næste 4-5 dage. Forhåbentlig får jeg så til gengæld "tanket op" af gode idéer og samtaler, der alle kan være medvirkende til at fastholde og måske endda udbygge den livsstilsændring, jeg startede sidste år.

Det, at erkende min magtesløshed overfor den sygdom, jeg lider af, og som gennem hele livet har sat dagsordenen for næsten alt, hvad jeg har begået af både gode og - måske især - dårlige ting, er jo ikke nødvendigvis nok til at få livet til at blive godt.

Der skal andre boller på suppen, hvis ikke erkendelsen og Sindsroen skal gå fløjten, og ende med et ordentligt "plask" tilbage i hele det rod, der var dengang. Så for at få mit liv til at ændres permanent, og minimere alle mulighederne for tilbagefald, gør jeg så meget som det overhovedet er mig muligt, herunder blandt andet det lægehenviste tredelte ophold på Centeret.

Jeg vil nemlig gerne leve det gode liv, uanset hvor langt eller kort dette bliver.

Bedre sent, end aldrig.

Så, kære læsere, de af jer, der bider negle i spændt afventen på, om skib, kaptajn, og besætning overlever, eller om de skal udsættes for endnu flere vanvittige farer på deres vej gennem Livets Vand - I må bide neglene lidt kortere.

I mellemtiden negler jeg lige 24 timer mere - én dag ad gangen.