Ytringer - og friheden til samme.

Igennem de sidste mange år, har ytringsfriheden været til debat herhjemme. Og der har næsten været lige så mange meninger om den, som der har været udtalelser.

Nu er det så min tur, til at bringe den på banen - Ytringsfriheden......

Jeg er nemlig blevet advaret af flere venner og følgere om, ikke at skrive om private ting på min blog.

Men udelukkende holde den på et causerende og generelt niveau. Alene fordi mange af de følgere og læsere, jeg åbenbart har herinde, har været udsat for at blive konfronteret med egne udtalelser om privatliv, sygdom, og kæresteforhold, eller kender nogen, der har, af et emsigt og barskt System.

Dette hvadenten udtalelserne har været på Facebook eller i blogniveau.

Det gør mig dæleme arrig indvendig, at folk er nødt til at indskrænke deres egen ytringsfrihed, for ikke at blive trynet og nedgjort af det System, de kort eller langvarigt foretager en inciterende dans med.

Så for lige at slå det fast - det har jeg ikke tænkt mig at gøre.

Jeg agter at blive ved med at skrive af karsken bælg, og fortælle råt og usødet om mine følelser, tanker, og idéer. Samt at dele mit private liv og levned på samme totalt åbne og ærlige måde.

Både på AnsigtsBogen, og på blog'en.

Det kan godt være, at jeg gennem livet har fået skrabet mig sorte pletter til, men det er mine sorte pletter - og jeg bestemmer selv hvor og hvordan jeg ønsker at dele dem.

Havde jeg fra starten af bøjet mig for angsten for Systemets reaktioner, er jeg slet ikke sikker på at jeg var kommet hel gennem min behandling, og havde kunnet leve et liv med den sygdom, der gennem så mange år slog mit liv, min hverdag, og mine forhold ihjel.

Så jeg holder fast i mine helt egne Muhammed-tegninger - mine skriblerier herinde - og nægter at bøje mig for andet end det, jeg ikke kan ændre.

Samt at ændre hvad der står i min magt at ændre - for kun på den måde, kan jeg leve fuldt ud.