Der causeres .....

...... når nu Hans Otto Bisgård ikke længere vil, må vi andre jo træde til, så landets og landsdelens lyttere ikke skal mangle deres morgenmusik - også selvom samme er båndet og først sendes senere.

Foran mig dirrer to nåle nemlig i hvert deres vindue på den mixer, jeg sidder bag ved. I ørerne har jeg lyden af den melodi, jeg har valgt som indledning til den udsendelse, jeg er gået igang med. Og i koppen damper kaffen af morgennydelse.

Jeg er taget ind på den lokalradiostation, jeg med ganske jævne mellemrum frekventerer, og hvor jeg har fornøjelsen af at underholde lytterne på Djursland med diverse musikalske udsendelser.

Hvilket ikke er så ringe endda.

Samtidig giver det mig muligheden for at kunne slappe af og give slip på de ting, der ellers kunne have naget i lang tid. Stress er ikke just en af mine venner - og da især ikke når den bliver trukket ned over ørerne på mig af et system, der har glemt det er et serviceorgan for de borgere, der betaler lønnen til medarbejderne.

Så mens Percy Sledge crooner ud gennem ørebøfferne, kan jeg mærke hvordan stressen forlader min krop, og efterlader den afslappet og nydende. Musik kan noget, meget andet ikke kan.

Jeg kan så se frem til, at tage på træningscenteret senere på formiddagen, og dér endnu en gang give min krop nogle af de vidunderlige endorfiner, der kommer drønende hvergang muskler og lunger bliver brugt.

Plus forhåbentlig miste lidt mere af det på siderne anbragte fedtdepot.

Man er vel lidt forfængelig - under alle omstændigheder har jeg et kraftigt ønske om at se bare en lille smule bedre ud, og ikke konstant ligne den hval, jeg nogle gange føler mig som.

Jo bedre, jeg føler mig, og jo bedre, jeg i egne øjne kommer til at se ud - jo bedre er jeg også til at modstå de udfordringer livet byder mig.

Udfordringer, der i de nærmeste dage vil være nok af.

Jeg har jo sagt ja til at mødes med Projektcenterlederen på det projekt, min af Systemet Tilknyttede Quindelige Sagsbehandler ud af det blå har tilknyttet mig.

Endnu et af disse "tilbud", jeg ikke kan (læs: må) sige nej til, såfremt jeg ønsker at kunne modtage støtte under min fortsatte sygemelding.

Her skal jeg igang med at barbere geder - eller det er da ihvertfald hvad jeg er blevet stillet i udsigt.

Der skal nemlig barberedes en hel del geder i forbindelse med mødet, efter lederens mening. Dem er jeg nu lidt spændt på at se, jeg er nemlig personligt ganske fascineret af nubiske geder - de ser så søde ud.

Men jeg må da indrømme, at jeg aldrig har prøvet at barbere sådan én - så det bliver en ny oplevelse for mig.

Hvis jeg altså skal tage udtalelserne fra denne Systemets Projektcenters Leder bogstaveligt.

Dernæst har jeg ganske beskedent anmodet om et møde med min langtidssygemeldings tilknyttede Sagsbehandler - for at finde ud af, om der er indgivet anonyme anmeldelser mod mig.Det har jeg nemlig en gryende mistanke om.

Og den skulle jo gerne kunne enten bekræftes eller afvises, så jeg heller ikke dén vej risikerer at blive stresset.

Men ellers, kære læser, er min dag på vej til at blive det, den har fået vane for at blive - dejlig og lærerig. Som dagene har været - én dag ad gangen de i dag nøjagtigt sidste 10 måneder.

Jubilæer er dejlige .