Endnu en........

...... dag  står parat. Efter kalenderen at dømme, er det en Mandag, men efter udseendet at dømme, ligner den alle de andre dage.  Og et eller andet sted gør det mig trist indeni, for jeg savner en dag der ikke er som de andre. En dag, hvor det at leve gør en forskel.

Der er rutiner i sådan en dag som i dag. Støvsugning, opvask, madlavning, tøjvask, samt muligheden for besøg af en eller anden. Naturligvis også muligheden for noget uventet eller anderledes. Såsom uventede samtaler med Jobcentre, læger, sygehuse, eller lignende.

Men mest af alt, er der en indvendigt voksende uro, fortvivlelse, og sorthed, som kræver næsten alle mine kræfter at få styr over. Som dag for dag tapper mig for energi og efterlader mig næsten forstenet om aftenen. Ude af stand til at kunne se længere end de næste 24 timer frem.

Og ude af stand til at tro på det, mit indre jeg forsøger at fortælle mig.

En del af brændstoffet til den indre voksende uro, fortvivlelse, og sorthed, er de tilbageslag, min krop leverer. Som eksempelvis det, at min SIBO var på kraftig tilbagegang og mine tarme stoppet med at gøre ondt. Det gør de så nu igen.

Samt at min vægt var begyndt at falde. Den gør nu det modsatte, på trods af at jeg spiser det samme nu, som da den faldt. Mit mavesår brokker sig, min IBS laver knuder, mit glaslegemesammenfald forstyrrer mit syn, jeg har hovedpine og kvalme,

Og en hel masse andre ting, der sagtens kunne have været undværet. Som jeg ikke har været udsat for, siden dengang jeg drak. Men som nu vælter ind over mig med fornyet styrke, og udnytter at jeg er nede, svag, og nærmest hjælpeløs.

Altså alt i alt en ganske almindelig mandag, af den slags der går 12 på dusinet af. Hvor kun ét hjælper, når alt andet slår fejl.

Jeg er ædru og jeg er et godt menneske.