...... er jo nok nærmest de 2 muligheder, der står åbne for mig i øjeblikket.
Efter at være blevet overdrysset med alle mulige forskellige diagnoser af en uendelig hoben velmenende læger, med lige så mange totalt uforståelige forkortelser, spekulerer jeg på, hvad der egentlig vil være bedst for ikke bare mig, men da også for det omgivende samfund.
SIBO, NASH, NAFLD, IBS, Adipositas, Ulcus, WML, Hypertrofisk Kardiomyopati, for ikke at tale om en ordentlig omgang Odium Sui, samt alle mulige endnu ikke bekræftede dårligdomme, omgiver mig dagligt med en aura af opgivenhed og nedtursfornemmelser.
Og eftersom jeg derudover er velsignet med en større mængde kemiske restprodukter i kroppen, efter langvarig brug af medicinalindustriens velsignelser - ser det ud som om jeg kun har ét valg.
At melde mig på den nærmeste forbrændingsanstalt, hvor der kan blive taget kyndig vare på den krop, jeg har været så nedrig at behandle forkert det meste af mit liv. Her vil man så samtidig sørge for sikker bortskaffelse af de giftige rester, inden den smule der kan genbruges vil blive strøet ud over det nærmeste rosenbed.
Men ved I hvad ?
Jeg tror nu jeg bliver ved med at kæmpe den gode kamp, Og gøre det i præcis det antal år, jeg endnu har tilbage. Hvilket forhåbentlig er rigtig mange - som forhåbentligt bliver rigtigt gode. Samt håbe på, at jeg med tiden kan komme igennem bunken af dårligdomme - og komme rask ud på den anden side.
Så kan I, kære læsere, samtidig være sikre på dagligt at kunne læse mine mærkværdige skriblerier herinde.
Det er da ikk' så ring' endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar