Kunst ?

Ind i mellem kan man spørge sig selv, hvad kunst egentlig er. Er det de billeder, skulpturer, og installationer, der vises frem for en undrende offentlighed ? Er det ord, sat sammen på krøllede måder af trætøjede, langskæggede guruer, mens natten skifter til dag og røgen hænger tæt i lokalet ? Eller er det, at kunne debattere filosofi i timevis, uden nødvendigvis at blive enige om Livet, Universet, og Alt Det Der ?

Jeg var på Aros i går. Anledningen var, at jeg skulle mødes med en nær og kær ven, som jeg ikke havde set i årevis. Hun tog så sin mand med, samt en fælles ven jeg havde glemt vi havde. Vi ville så sammen nyde en spændende udstilling - Joanna Vasconcelos Textures of Life - og få hørt lidt om, hvordan vore liv havde udviklet sig gennem årene.

En hyggelig eftermiddag.

Men inden da, ville vi lige snuppe en bid mad. Og her er det så, at kunsten igen viser sit mystiske hoved.

Vi valgte nemlig at spise på Aros Food Hall, som er den forholdsvis nye restaurant på 6.etage i Aros, og hvor man - citat - "kan krydre museumsbesøget med en smagsmæssig totaloplevelse" - citat slut.

Totaloplevelse ? Jeps. Masser af god smag, og en perfekt præsentation. Gode drikkevarer og hyggelige omgivelser. Så hvordan kan jeg sige, at Kunsten igen viser sit Mystiske Ansigt ?

Ganske nemt. Portionerne var minimale, og priserne maksimale. En And med Rødkål og Tranebær, der bestod af et kvart stykke andebryst med nogle få råmarinerede grove rødkålsstriber og 5 tranebær.  Fik jeg forresten nævnt, at det nok har været en eller anden dværganderace, brystet var taget fra ?

Samt en Helleflynder med Hamp og Kål, bestående af højre øverste halvdel af forreste del af den ene filet på fisken, vendt i hamp inden stegning, serveret med dekorativt spredt kål på tallerkenen. Samt noget, der mindede om rispapir, langs kanten.

Derudover var det nødvendigt at spise utroligt langsomt, for på den måde at sørge for mætheden måske kunne indtræffe. Det gjorde vi så alle fire, mens vi trods alt hyggesnakkede og nød at være sammen.

Jamen hvor pokker ER den der Kunst så, jeg bliver ved med at påstå viste sit Mystiske Ansigt ved måltidet ?

Den lå i, at betale toppris for et minimalt måltid, på en restaurant hvor der i forvejen skal betales entre for at komme ind, og så alligevel synes det smager pragtfuldt.

Se, dét er en kunst.

Resten af Aros ? Hyggeligt, skønt, nydelsesfuldt, spændende, interessant - alt det, Aros altid er, og som kun bliver bedre i selskab med mennesker, man har det godt sammen med.

Så det er ingen Kunst for mig at forudse, at det ikke bliver sidste gang, jeg besøger Aros i godt selskab. Den fremtidige Kunst kommer til at bestå i, at få mig indenfor dørene på Aros Food Hall igen.

Men man er vel lidt af en Kunstner, ikk'?