Endnu en gang tredje fredag i måneden, hvilket betyder en rejse tilbage til det sted, der reddede mig fra mig selv ved at vise mig hvilke værktøjer jeg skulle bruge. Samt lærte mig at bruge dem.
Som altid en rejse fyldt med både gode, bittersøde, og dårlige, triste minder. Fra en fortid før, og en fremtid efter, en behandling jeg ikke ville være foruden. For uden den, ville jeg ikke være til.
Så mødet med varmen, smilene, glæden, og tætheden, fylder mit sind hele dagen. Og mens jeg lytter til delinger fra andre, og selv deler de ting, der har fyldt mit sind siden sidst, bliver én tanke ved at dukke op.
Igen og igen.
Den fylder mig med både glæde og sorg. Glæde, fordi jeg aldrig havde troet det skulle ske, og egentlig havde forventet at resten af mit liv ville være som det var, og sorg, fordi jeg har tabt så mange år og så meget kærlighed på gulvet.
Jeg lader tanken vokse i mit sind, og føler trang til at skrige den ud over alle hustage. Føler lyst til at delagtiggøre alle i den, og mærke dens varme.
Men jeg ved, at det er nok, den er, hvor den er. I mit sind og mine tanker. Og i en viden, om mig selv, jeg ikke kunne leve uden.
Jeg er Ædru.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar