Sult.

Det kommer  til at tage sin tid, det her med at vænne sig til hele tiden at være lidt sulten. Alene de sidste to dage har givet mig en klar fornemmelse af, hvordan sult føles. Og samtidig en viden om, ikke at have været rigtig sulten i meget lang tid.

Jeg tror faktisk, at det er år siden, jeg sidst følte den der hungerfornemmelse i mave og krop. Det gør jeg så nu. Samtidig er det noget af en opgave, at få sat tidspunkter på at skulle spise 6 gange dagligt. Det er også forvirrende - for når jeg så har spist klokken 7 og bagefter taget bad, ordnet mig og udført mine daglige pligter, så skal jeg allerede spise igen. Og et par timer senere - og et par timer senere - og igen - og igen.............

Dagen kommer til at bestå af små, ikke-mættende måltider, der hen mod aften munder ud i en uendelig lyst til at nedsvælge en halv ko med det hele.

Det lader jeg så være med, selvom min mave tigger og beder mig om mere, mere, mere.....

Det er lige før, jeg kan mærke min forbrænding begynde at skifte gear. Fra at være en doven sag, der bare skulle sørge for dagligt og kortvarigt at fremstille den nødvendige energi fra det daglige indtag af kalorier, for derefter at parkere det, der ikke skulle bruges i mine fedtdepoter - til at være en sulten, brølende tiger, der fremover skal til at rive lunser løs af depoterne, for at min krops celler har noget at leve af.

Men ikke nok med det.

Jeg bliver jo også nødt til at tvinge min forbrænding til at være endnu mere aggressiv, for at kunne "nøjes" med 1-2 års daglig sult. Og hvis I sidder ned, så I ikke risikerer at falde og komme til skade af grin, når jeg fortæller jer hvordan, jeg skal gøre det - så kommer ordet, der klarer den bette situation her:

Motion.

Ja, jeg skal til at dyrke motion. Jeg skal gå lange ture, bevæge min mødige krop på så mange forskellige måder som muligt, og med tiden måske endda.........brrrrrrrr.......... løbe.

Dagligt.

Og jeg skal træne. Jeg skal til at lave alle de der mærkelige ting, der efter sigende skulle være så givende for både krop og sjæl. Planke, push-ups, sit-ups, og alle mulige andre ups. Alt, hvad der kan få mig til at bruge kalorier og forbrænde fedt.

Ikke alene for at få min lever tilbage på sporet igen, og mine tarme til at være det effektive fordøjelsesredskab de er skabt til at være - men også fordi jeg lider af Adipositas.

Ja ja, jeg skal nok fortælle hvad det betyder på dansk. Selvom jeg måske ikke helt er så stolt af det.

Det betyder at jeg i forhold til min krops størrelse er overvægtig. Eller sagt med andre ord - Jeg Er Fed......

Det er jeg så forhåbentlig ikke, når jeg er om 1-2 år er færdig med at skære min krops depoter væk, og min lever forhåbentlig er frisk og rask igen. Men indtil da, skal I ikke undre jer, såfremt der er et sultent blik i mine øjne, når i møder mig. I skal heller ikke blive kede af det, når jeg tappert siger nej tak til diverse sukkerfyldte godbidder, og spørger efter salat hvis vi er på restaurant sammen. Og vand til maden.

Det, og min sult, tjener tilsammen et højere formål - håber jeg. At blive mig selv igen. At blive den mand, jeg var for 13 år siden, rent vægtmæssigt. Og samtidig at genstarte mit sinds og min hjernes evne til at se positivt på det hele, så resten af mit liv kan blive, som det helst skulle. Hvordan det så end er.

Sulten efter forandring, er en sult der er svær at genstarte, når først den har stået stille i mere end et årti. Men jeg sparker den i røven.

Og genstarter..........