Hvidt.

Små frosne fnug flyder sagte gennem luften, inden de med et uhørligt suk lander blandt alle de andre, der i løbet af natten har forvandlet alt til et blødt, elegant rundet, hvidt eventyr.

Det har sneet.

Jeg troede jeg havde sovet for længe, da lyset ved mit rullegardin var så kraftigt til morgen. Det er, hvad genskæret fra den sne, der faldt i nat gør. Lyser op og glæder. Og mens jeg sidder og skriver dette, kan jeg se hvordan fnug efter fnug stille og roligt daler ned mod den nu hvidt skinnende jord. 

Det er et ganske beroligende og afslappende syn at drikke sin morgenthe til. Samtidig med, at jeg kan se kontrasterne på himmelen - den sorte sky i det fjerne, der står skarp kontrast til den blå-i-blå himmel, der omgiver den bløde, vatagtige snesky over mit hoved. Begge dele strålende belyst af en morgensol, der lover en dag fuld af nydelse.

Det er faktisk ret hypnotiserende, at sidde og betragte alle de frosne eventyrfnug dale ned, mens de elegant danser en let og uimodståelig dans med hinanden. En dans, der er startet hundreder af meter højere oppe i atmosfæren, og som medvirker til at de lander uskadte på en jord, de alene på grund af deres frosne udseende, er med til at gøre til et rent eventyr.

Det giver ro i sindet. Og får mig til at erkende, at livet må gå videre. At der også må findes glæde for mig, i en verden der indtil nu har bestået mest af kampen mod gamle dæmoner. At der kan findes lyst til at skabe noget nyt.

Eventyrsne, morgenthe, masser at se - og en muligt nyskabende dag forude. Kan livet være meget bedre ?