Jeg var godt klar over, at der var muskler overalt på min krop. Det er jo trods alt en af de ting, tidligere tiders biologiundervisning har bibragt mig af viden. Men, at der ligefrem skulle være muskler, jeg for det første ikke anede eksisterede, og for det andet ikke vidste kunne brokke sig så kraftigt - det er nyt for mig.
Men sådan er det - jeg har muskler på min krop, der efter i dag brokker sig højlydt over det, de anser som mishandling og tortur.
Personlig må jeg dog indrømme, at det er ret skønt, at mærke jeg lever og at mærke muskler, der åbenbart har sovet tornerosesøvn, begynde at lave noget igen. Så dagens øvelser og træning, samt gårsdagens tempofyldte træning i varmtvandsbassinet, er noget jeg vil savne når jeg skal hjem på torsdag.
Her på Livsstilscenteret er der dog også en masse andet, jeg ikke bare kommer til at savne, men som jeg i allerhøjeste grad også tager med hjem. Opskrifter, teorier, tanker, støtte, bekræftelser, og naturligvis alt det, der viser mig at jeg er på rette vej med ikke bare mit vægttab, men også med min ændrede livsstil.
Så det jeg har lovet en del af jer, kære læsere, nemlig at påbegynde en bog - er noget af det, jeg kommer til at bruge som incitament til at holde fast i den livsstil, der er begyndt at dukke op i og omkring mig.
Hvis jeg altså vel at mærke overlever de sidste dage, her på centeret. Det agter jeg lige at bruge en del af aftenen og natten på at diskutere med den der lille, irriterende stemme fra fortiden, som er dukket op i mig. Den der, der hele tiden prøver med - Det kan du ikke klare...... - Det er for hårdt for én som dig.... - Du må hellere lade være..... og alt det andet vrøvl, der kan løbe rundt i hjernen, når der bliver præsenteret nye ting og nye måder at leve på.
Den er nok bare bange for ikke at blive holdt om og holdt af, den bette stemme. Og eftersom den er en del af det, jeg var før, vælger jeg at acceptere mig som jeg var før og elske hvad jeg er nu - for så skal det hele nok gå og livet kunne leves.
Det er jo det, det er til for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar