Sig nærmer tiden........

........ da jeg må væk. Men ikke lige på den måde, der er ment i den gamle sang. Den er jo ment som en begrædelig sang om, hvordan det at dø er noget forfærdeligt og tårefyldt.

Jeg vælger nu at bruge linien som en henvisning til alt det, der sker i mit liv i øjeblikket. Indkomstnedgang, boligproblemer, jobmuligheder, helbred, savn, følelser, og alt muligt andet. Og så også lige som reel henvisning til, at jeg just nu sidder og venter på at blive afhentet af en via min skat betalt patienttransport, så jeg kan blive undersøgt på et - ligeledes af mine skattepenge betalt - hospital, og finde ud af om min prostata har det godt.

Det er ikke lige en undersøgelse, jeg ser frem til. Bøjelige rør med optik i den ene ende, der stikkes ind i kroppen via allerede eksisterende huller, er ikke behagelige. Men gøres skal det - også selvom jeg spræller og vrider mig for at komme gennem det.

Det siges, at man bagefter har muligheden for at få det ganske godt. Så det vil jeg se frem til med glæde.

Indtil da, vil jeg så bare sidde her bag min skærm, og lige så stille nynne den gamle sang, uden at forstyrre naboerne i deres morgenrutiner.

Sig nærmer tiiiiiden, da jeg må.......... Nå, nu kom transporten sgu.