Søndag morgen klokken halvotte.......

...... er vel lige så godt et tidspunkt at stå op på, som et hvilket som helst andet. Udenfor er der jo alligevel kulravende sort, og dagen lader til at gemme sig et eller andet sted i horisonten, hvorfra den nægter at komme frem.

Min navlepillende dag i går er godt og vel overstået. Smerterne er på tilbagetog, og kroppen føles bedre end for 4 dage siden. Så nu kan jeg igen vende blikket udad, og igen tænke over de ting, der sker omkring mig. Samt vurdere, hvorvidt der skal ske ændringer af den ene eller den anden slags.

Bopæl, helbred, arbejde, følelser. Alt står parat til at blive taget fat på igen - i tilfældig rækkefølge, for som jeg har det her og nu, er alt lige vigtigt at få set igennem, og eventuelt ændret.

Men så er det, at tankerne drager på himmelflugt. Dybe fabuleringer over livet, universet, og alt det dér, dukker op på indersiden af hjernebarken, og beder varmt og kærligt om at blive taget fat på. Spekulationer over livet før livet og livet bagefter livet, farver mit morgensind varmt lyserødt, og giver en ro i sjælen, der er tiltrængt.

Nogle ville kalde det en flugt fra hverdagens virkelighed. Andre ville kalde det vanvid. Men i min virkeligheds hverdag, er disse tanker en integreret del af helheden, og har lige så meget ret til min opmærksomhed, som de mere prosaiske af slagsen. Den hårde hverdags virkelighed har kun godt af at blive garneret og gennemtrængt af sansernes og tankernes strejftog gennem muligheder og virkeligheder, der kan være lige så reelle, som den jeg lever i.

Så gennem tankespring over dimensioner, endnu uudforskede, og tænkte uni- og multivers, aldrig før erkendt af andre, samt stringente overvejelser omkring de i hverdagen påtrængende opgaver, lader jeg min hjernebark lyse op i et festfyrværkeri af elektrisk gnistrende tanker, der alle har samme mål.

Lærdom, viden, oplevelse.

Fremtid.