Og forude vinker.....

.......... fremtiden. Den har sådan set stået på lur, og ventet på at jeg skulle tage den helt alvorligt igennem et godt stykke tid. Men nu kan jeg se den vinke til mig, med løfter, håb, og uvished.

Så er det jo lige, at jeg skal tage et greb i nakken på mig selv, så jeg ikke bare stormer hovedkulds ud i den, og ikke får set de  sten, der kan snubles over. For de er der naturligvis også - snublestenene og snubletrådene. Alle de situationer og øjebliksfejl, jeg i det liv jeg har haft indtil nu, næsten altid er snublet over, med det resultat at jeg har hamret snuden ned i underlaget og fået nye ar på krop og sjæl.

Dem skal jeg passe på ikke at gentage denne gang. Forsigtige skridt fremad, med hastigheden sat på halv kraft, og retningen tjekket hvert andet øjeblik. Men naturligvis også med mulighed for at kunne foretage et leap-of-faith - et troens spring - hvis dette skulle være nødvendigt.

De muligheder vil naturnødvendigt opstå. For livet består ikke kun af forsigtighed. Ej heller indeholder det angst og frygt alene - det kan være der, livet er jo mangfoldigt - men håb og tro også.

Ufornuft kan man ikke forsikre sig imod, men ved "rettidig omhu" kan det vel være muligt at drible udenom de ufornuftige situationer, og finde fornuften istedet. Det er jo gået godt for mange andre, så hvorfor skulle det ikke også gøre det for mig.

Så en af de nærmeste dage vil jeg finde et køretøj, og tage på udflugt ud i det, der kan vise sig at være fremtiden. Også selvom jeg i den alder, jeg er landet i nu, har lidt svært ved at give slip på det bestående, når jeg ikke ved om der er noget nyt forude.

Men fremtiden er vel dét værd - for fremtiden er jo det, man gør den til.