Forude.

Hvad ligger der egentlig forude ? Kan jeg komme til at se, hvad der venter mig ? Eller er jeg nødt til at vente indtil tingene sker, for ar finde ud af hvad der egentlig lå forude ?

Sådan kan man gå og spekulere sig gråhåret, og give sig selv bekymringer, der ikke burde være der. Jeg ved det, for jeg gør det selv med mellemrum. Især i denne tid, hvor jeg oplever nyt næsten hver uge, og hvor det lader til at mit liv skifter indhold og idé jævnligt.

Så er det jo godt, at jeg nogenlunde sikkert ved hvad der ligger forude de næste 4 dage. Dem kommer jeg nemlig til at tilbringe på et Livsstilscenter i Brædstrup, hvor dygtige mennesker skal prøve at lære mig at leve sundt og tabe mig. På den måde skulle jeg gerne kunne slippe af med ikke bare det fedt, der har holdt mine organer i en skruestik gennem længe, men også det fedt, der har hobet sig op i min lever.

Egentlig skulle denne morgen, hvor jeg sidder og venter på at blive afhentet af patienttransporten, være tilbragt sammen med en god veninde, der ville have kørt mig hjem fra gårsdagens møde. Men virkeligheden ville det anderledes, så jeg sidder alene og nyder min morgenthe inden jeg tager afsted.

Det bliver spændende, tror jeg. Og ihvertfald noget helt andet, end jeg nogensinde før har kastet mig ud i. Så som italienerne sagde, dengang revolutionen også kom til Italien:

Avanti popolo, alla riscossa........