Andre Sider af mig

søndag den 4. december 2016

Hvad er ........


...... søndag morgen, hvis ikke jeg kan tillade mig at sidde i morgenkåbe det meste af formiddagen, og nyde min morgengrød i fred og ro, mens endnu et afsnit af Westworld løber over skærmen foran mig.

Samtidig med, at jeg nyder solens langsomme rejsning over horisonten, og de medfølgende farveskift i atmosfæren. Alt sammen noget, der får tankerne på langfart, og idéerne til at komme myldrende.

En meget ny ven sagde til mig igår - over en livevideo fra udlandet - at jeg skulle pudse glassene, og begynde at se klart. At det, jeg overså eller ikke lige lagde mærke til, ville vise sig vigtigt for min fremtid. Det har jeg tænkt meget over siden, og fundet ud af at det kan være sandt på mange forskellige måder. Både spirituelt, fysisk, og rent praktiskt.

På den måde kan de små uventede møder, med mennesker man ikke kender i forvejen, vise sig at indeholde ufattelig masse godt.

Og ja, kære læsere, det er noget, jeg kommer til at bruge tid på herinde, på min blog fremover. Naturligvis samtidig med, at jeg kommer til at bruge tid på det herude i virkeligheden.

Den virkelighed, hvor jeg imorgen tidlig begiver mig ud på en 4-dages færd ind i et livsstilsændrende univers, som forhåbentlig kommer til at medvirke til genopbygningen af det menneske, og den mand, jeg altid gerne har villet være. Men hvor de mange begåede fejl afholdt mig fra at lykkes.

Denne gang vil jeg tage ét skridt ad gangen, og lade både fornuften og instinktet råde - hver til sin tid.

Men uanset, så vil jeg nyde rejsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar