Både gode og dårlige......

...... minder har det med at komme forbi, når jeg sidder helt alene og begynder at tænke over perioden, vi allesammen bevæger os igennem just nu.

Dagene mellem jul og nytår.

Der var en gang - sådan begynder alle eventyr jo - da dagene mellem de to højtider var gennemført glade og hyggelige. Hvor hver morgen var spændende at vågne op til, og hvor det at elske var en vidunderlig, naturlig, dagligdags begivenhed. Hvor julefrokosterne og familiesammenkomsterne blev set frem til med glæde og forventning.

Men det er længe siden.

De begyndte på et tidspunkt, dagene, at blive plettet af irritation, skænderier, og alt muligt andet. Pludseligt var det ikke fordi jeg skulle være sammen med dem, jeg elskede, at jeg så frem til de dage, men fordi det gav min sygdom en grund til at bryde ud i fuldt flor.

Hvor jeg tidligere huskede, hvad der var blevet spist, og hvilke vittigheder der i hyggens navn var blevet fyret af, har de sidste mange års minder fra de dage, indeholdt både skænderier, blå blink, og fortvivlelse.

Intet af det ændrer dog ved det faktum, at der har været mange gode juleperioder at huske tilbage på. De dårlige har det bare med at ville stille sig i forgrunden, når minderne paraderer forbi. Hvilket er netop hvad de gør, i disse dage, hvor årets sidste aften nærmer sig og årets sidste julefrokost normalt ville være overstået i går.

Men de får ikke lov, de dårlige minder, til at sætte dagsordenen i år.

Jeg lader nemlig de lyse og gode minder fra tidligere år - helt tilbage til min barndom - vokse og stråle, mens jeg stille og roligt sørger for at danne nye, glade minder fra denne jul og det kommende nytår. Minder, som senere vil kunne vise mig, at der er en anden vej at gå.

Så jeg vil lade de dårlige, grimme, sorg og fortvivlelse-plettede minder finde deres naturlige plads. De skal ikke glemmes - eller undskyldes, for den sags skyld. De skal anerkendes, troes på, og tilgives. Og med tiden vil der så forhåbentligt kunne gøres afbigt for de skader, der skete da de minder opstod.

Hvis jeg altså ikke derved skader mig selv eller andre. For så skal de pakkes pænt ned, og mærkes med :

"Må ikke gentages".