Månen har knapt sluppet sit tag i natten, men alligevel åbnes mine øjne. Parat til en rejsedag, parat til en snarlig afsked, parat til smil gennem tårer. Jeg skal afsted til fremmede situationer, fremmede øjeblikke, fremmede mennesker. Familie.
Rygsækken er pakket, og kaffen brygget. Der er tømt skraldespand, så intet står og stinker mens jeg er væk. Der er skiftet mælk i kefiren, og hældt vand i planterne. Alt er parat.
Jeg hader afrejse. Alt for meget er rejst, alt for meget er taget afsted til nye horisonter. Uden mig. Jeg føler mig som den gamle kustode, der ender med at lukke og slukke, når det støvede museum ikke længere har nogen besøgende.
Så jeg letter på kustodekasketten - og byder jer alle en god dag.
Museet åbner igen - snart.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar