Det må du rundstyk'

Jeg ved det godt.

Du manglede noget i går. Hele dagen gik du og havde den der følelse i kroppen, du ikke lige kunne sætte en finger på. Den der lidt irriterende snurren, der var tæt på at gøre dig nedtrykt. Fornemmelsen af mangel var sikkert ved at sætte en stopper for dine tanker, og rette dem ét sted hen. Der, hvor du dagligt kigger, for at se hvordan jeg har det.

Blog'en.

Den blog, du altid læser for at se, hvad der nu er sket af mærkværdigheder i mit liv. For at se, om jeg er nedtrykt. Eller jublende glad. Hvor du morer dig over mine lommefilosofiske betragtninger af hverdagen, og måske endda nikker genkendende til mine ord og følelser.

Den blog, som jeg ikke skrev i går.

Undskyld.

Mange gange undskyld.

 Jeg lægger mig fladt ned og indrømmer, at det var en fejl jeg ikke fik skrevet det daglige indlæg i går. At jeg ikke sørgede for, der var et livstegn fra mig, så du kunne gå gennem dagen uden at skulle bide negle, og frygte det værste.

Vil du gerne vide hvorfor jeg ikke skrev gårsdagen indlæg ? Jamen så skal jeg da gerne fortælle dig baggrunden for denne forfærdelige begivenhed.

Jeg havde ikke lyst.

Mit humør og min sindsstemning var af en sådan karakter, at jeg vel nok mest af alt kunne kaldes ugidelig. Eller måske endda deprimeret? Nej, nu ved jeg det. Sortseer - det var det, jeg var i går. Så meget endda, at jeg blæste på mine daglige rytmer, og brugte dagen på alt andet. Herunder planlægning og fremstilling af en omgang stegt medister med sovs, varm rødkål, og kartofler.

Det er da ikke så svært, kan jeg høre dig sige. Det kan alle da finde ud af. Sikkert nok, men nu er det jo ikke lige alle, der kun har 1 gryde og 1 pande at gøre med.

Men det lykkedes.

Og det smagte godt, på trods af mine sorte syner på det hele, og mit ugidelige humør.

Så efter at have brugt dagen i går på at bygge mig op til at ekvilibrere med pande og gryde - dette ved at opbygge energi gennem filmkigning og netsurfing - er jeg tilbage på sporet igen.

Og du har nu læst det daglige indlæg på min blog - mon jeg så også kan lokke dig til at efterlade en bemærkning på blog'en, så jeg kan se at min kraftanstrengelse er noget værd ?

Eller trækker du bare vejret lettet, og går videre med d i n e daglige gøremål, mens du i det skjulte ser frem til at læse mere imorgen.........