Besøg af folk, der lige havde lyst til at kigge forbi. Eller af mennesker med et formål - postbude, inkassatorer, stævningsmænd, og lignende samfundstjenende væsener.
Men det betyder vel så bare, at jeg kan nedjustere mit budget, når det kommer til indkøb af batterier til dørklokken, og at udgifterne til kaffebønner og bagerbrød ikke løber løbsk.
I går var jeg ude for at afprøve den - dørklokken....... Den virker fint, kan jeg hilse og sige. Og jeg rystede bønnerne i kaffedåsen her til morgen, så de ikke lå og blev dårlige. Hvorefter jeg skyndte mig at bage morgenbrød - det ku' jo være nogen havde tænkt sig at kigge forbi til morgenmad.
Det var der så ikke lige nogen, der gjorde.
Så nu har jeg friske boller til morgenmad - de næste tre dage. Kan dåseboller holde sig så længe, efter de er bagt ? Det finder jeg vel ud af i løbet af de næste dage.
Jeg ved nu godt, hvorfor folk ikke kigger forbi og siger Hej.
Det er ikke fordi jeg ikke kan være godt selskab - ej heller fordi jeg hele tiden snakker om min åh, så forfærdelige situation (jeg har det sgu ok), eller om min åh, så forfærdelige eks (ok, hun opførte sig ikke særligt rart, faktisk temmeligt forfærdeligt). Det er heller ikke fordi min kaffe og mit brød smager dårligt (Ja ja, kaffen e r lidt tynd, men brødet er da friskt), eller jeg bor i et bombet lokum (hellere lidt rod i hjørnerne, end et rent helvede).
Det er fordi, de har travlt.
Rygende travlt, faktisk. Telefonen skal tjekkes, e-mail skal læses, der skal statusopdateres på Fjæset og tweetes, tumbl's, flikr's, swarm'es, inden der skal læses nyheder som helst ikke må være mere end 3 minutter gamle. Og køres i bil til alt muligt, mens Johnny Krone følger med i Trafikradioen, og DMI friskopdaterer vejret på GPS'en.
Travlt, for ungerne skal afleveres, hentes, leges med, puttes, nydes. Travlt, for der skal elskes, spises, leves.
Så travlt, at dét at bremse op og stå stille et øjeblik, mens man bemærker omgivelserne og stille tænker på mennesker, man ikke har set længe, virker som en forhindring der bare skal drønes forbi.
For travlt, til at trykke på en dørklokke og se frem til glæden i ansigtet på den, der lukker op.
Og ja, jeg ved det godt. Jeg har selv en stor flig af det liggende på mine skuldre. Jeg har nemlig så travlt med at gå hjemme og vente på, at nogen skal komme forbi og rive mig ud af min travle stilstand. Så travlt med at vente, at jeg glemmer gåturene i naturen, og nydelsen ved at se en svævende rovfugl over træerne, hvor hjorte, ræve, og andet levende eksisterer i symbiose med hinanden.
Så travlt, at dagen forsvinder for øjnene af mig - og jeg intet har fået udrettet ud over at have travlt, med at vente istedet for at opsøge og nyde.
De friske boller venter på mig - det samme gør den frisklavede grønne the, og min kefir. Så jeg tror lige, jeg vil have travlt med at nyde min morgenmad, inden badet, dagen, livet fortsætter - i fred og ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar