Ransagelse.....

...... af selvet er noget, der bør foretages en gang imellem. Og så er det, at man kan komme til at falde over sandheder inde i sig selv, der bare trænger til at komme ud og blive sagt. Dagens blog er én af slagsen, så hvis kærlighedserklæringer af den krøllede slags giver dig kvalme, kære læser, bør du nok klikke væk og istedet læse dagens tabloid-nyheder.

Hvis ikke, så bliv hængende her, mens jeg lige så stille danskificerer det, der tidligere var udtrykket for min kærlighed.

Det Hvide Flag.

Jeg ved godt, at du mener jeg ikke burde elske dig stadigvæk,
eller fortælle dig det.
Men hvis jeg ikke sagde det, ville jeg jo stadig have følt det,
så hvor er fornuften i det ?
Jeg lover, at jeg ikke prøver at gøre dit liv hårdere,
eller gå tilbage til hvor vi var.
Jeg bliver på skibet mens det synker,
jeg stikker ikke hænderne over hovedet og overgiver mig.
Der hænger intet hvidt flag over min dør.
Jeg elsker - og det vil jeg altid gøre.
Jeg ved godt, at jeg har efterladt alt for meget rod
og ødelæggelse til at kunne komme tilbage igen.
Jeg bragte bare problemer,
så jeg forstår hvis du aldrig vil tale med mig igen.
Og hvis du lever efter den der "Det er forbi.!",
er jeg sikker på at det er fornuftigt,
men jeg bliver på skibet mens det synker,
 jeg stikker ikke hænderne over hovedet og overgiver mig.
Der hænger intet hvidt flag over min dør.
Jeg elsker - og det vil jeg altid gøre.
Og når vi mødes,
hvilken jeg er sikker på at vi vil gøre,
vil alt det der var stadig være der.
Men jeg vil lade det passere, og holde min mund.
Og du vil tro, at jeg er kommet videre.
Jeg bliver på skibet mens det synker,
jeg stikker ikke hænderne over hovedet og overgiver mig.
Der hænger intet hvidt flag over min dør.
Jeg elsker - og det vil jeg altid gøre.