Andre Sider af mig

fredag den 14. oktober 2016

Bjørnen brummer.

Udenfor suser efterårsblæsten, og rødnæsede mennesker skynder sig let snøftende frem til deres destination. En enkelt fugl forsøger med et forkølet fløjt, men opdager hurtigt at der er bedre og varmere inde bag hækkens sammenfiltrede grene. Himlen er fyldt med grå, sorte, hvide, voluminøse skyformationer, der hver  for sig ser ud til at kunne levere efterårsregn nok til at oversvømme gader og veje.

Det er efterår, og det er koldt.

Meteologerne har forudsagt, at vi får en streng, kold, voldsom vinter, med masser af sne og bidende frost. Og det lader til at der for en gangs skyld er overensstemmelse mellem natur og menneske, så vi måske kan se frem til en hvid jul og sne på juleaften. Lige netop dét, jeg altid har ønsket mig mens der stadig var nogen at nyde det sammen med. Sne overalt, varme indendørs, smukt pyntede huse med blinkende julelys og duftende retter parat til fortæring af glade smilende mennesker.

Men sådan bliver det ikke.

Vinterdepressionen er begyndt at sætte sine spor i min hverdag. Så jeg frygter, at jeg bare kan se frem til kolde dage og aftener alene i et hjem, der ikke bliver pyntet op med noget som helst. En vinter, hvor lysten til at grave mig ned i den største snedrive, og først dukke op til forår igen, er stærk.

Bare det, at tage sig sammen til at gøre de mest almindelige hverdagsting, bliver sværere og sværere. Og de ualmindelige ting, som fjernelse af hækaffald og andet stort brændbart, bliver direkte umuligt at overskue. Men sådan er det jo med vinterdepressioner - smilet er taget på ferie, og håbet har skruet ned for blusset, og intet godt er at finde, før de første blomster igen pibler op af jorden, og dagene igen bliver længere end nætterne.

Så jeg tror, jeg vil se om jeg kan slæbe mit mødige legeme ud til vaskemaskinen, og sætte en vask eller to over, og måske endda tage varmt tøj på og begive mig ud i den ruskende blæst. Det kan jo være, at lidt hvirvlende efterårsblade og vindvuggende træer, kan vække den slumrende ånd i mig igen.

Hvis ikke, så går jeg sgu i hi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar