Stjernerne blinker på den natmørke morgenhimmel, og fortæller mig at vinteren er kommet endnu et skridt nærmere. Temperaturen har ramt 4 grader på sin daglige vej længere og længere ned mod den absolutte stilstand, og kun et par enkelte fugle høres, mens de pipper lidt forsagt morgensøvnigt. I øst kravler lyset besværet frem, fast besluttet på at ramme dagen inden natten atter overtager.
Og mens de svagere stjerner bukker under for lyset fremmarch, og gemmer sig til senere, kæmper morgenstjernen blinkende videre, og sender morsesignaler til min søvnige hjerne.
"Kæmp - kæmp, menneske - for livet er skønt og mørket kun en overgang. "
Jeg løfter mit trætte hoved fra müesliens madskål, og ser, hvordan silhuetterne får form og endnu en gang danner hække, træer, huse. Og hører, at dagen bryder igennem mens morgenstjernen jublende lader sit blink gemme i vældet af sol. Gemt, men ikke glemt - som natten, der aldrig kan leve uden dagen.
Radioen fortæller mig at klokken er Nu, og verden er vågen. Konstant vågen. Fyldt med underlige gerninger og sære eksistenser. Stofsniffende, skattesnydende, sexistiske kandidater til et valg, så langt væk fra min morgen, som noget på jorden kan være. Og alligvel så tæt, at de kan fjerne mig med et tryk på en knap.
Himlens blå træder frem, og lader mig se små gule blomster myldre frem i mit græs. Venus er væk, og Mars parat til at kæmpe for retten til at se hende igen.
Dagen er startet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar