Min kære fætter Anders tog afsted i morges. Efter en lang nat gav han slip, omgivet af sin elskede og sine kære. Endnu en stjerne lyser på den fløjssorte nattehimmel, og minder mig om livets forgængelighed.
Men det er uretfærdigt. Hamrende uretfærdigt, at en ung mand med små børn skal forlade det hele, og gå videre til næste omgang. Forbandet uretfærdigt, at den satans sygdom - den satans vildvækst af celler - skal rive endnu et menneske væk fra verden.
Forhåbentlig står de allesammen og venter på dig, når du ankommer - hvor det så end er, du skal hen. Og forhåbentlig bliver næste omgang væsentlig længere.
Du er savnet.
😢😢😢
SvarSlet