Lykken er langsom

Det, de fleste mennesker gerne vil have bare en lille smule af, kommer mange gange alt for langsomt forbi. For nogle sker det aldrig.

Lykken.

Egentlig et mærkeligt ord. Men et ord, der efter sigende indeholder alt det positive, der overhovedet eksisterer. Smil. glæde, solskin, kærlighed, nærvær, succes.

Og alle hungrer vi efter det. Jamrer os, når u-lykken banker på. Når livet bliver sort, og skyerne trækker op. Når hadet driver ind over os, som pestbefængte øjeblikke, og giftighederne formørker vores sind, og gør hjertet hårdt som sten.

Så vil vi have lykken kommer forbi. Bare sådan.... forbi. Ikke noget med højlydt at kræve, at Lykken pronto indfinder sig i fuldt mål, og bliver hængende - for evigt. Næh, nej - bare en lille klynken om, at lykken godt - hvis det altså passer de højere magter - må kigge lidt forbi, og lade et enkelt solstrejf lyse op i det mørke, der omgiver én.

Men Lykken, kære venner, er ikke noget vi bare kan kræve. Eller noget vi sagtmodigt kan håbe på. Lykken er langsom. Den har sin egen hastighed, sin egen vilje. Og kommer, når tid er.

Så giv slip på kravet, og lad være med hele tiden at fokusere på at du absolut SKAL være lykkelig - at Lykken absolut SKAL ramme dig. Den gør det, hvis den gør det, når den gør det...... og ikke et sekund før.

Giv slip - og tænk på noget andet......

Og NÅR den så endelig rammer dig, så hold fast i den, som gjaldt det dit liv. Hold den, kram den, elsk den. Smil til den, jubl med den, le med den. Gør den til din ven, og støt den for evigt.

For Lykken behøver støtte, for at kunne eksistere, når den først er kommet.

Gør du det, kan din fremtid være lys og lykke-lig. Men husk......

Lykken er langsom.