Patient

Det er lige det , jeg er blevet. En Patient. Ordet lyder, som om det kommer fra det engelske patience - eller groft oversat - Tag den nu med ro. Og det gør jeg så.

Selvom mit nyopdagede mavesår vækker mig tidligt, med besked om at fise ud af sengen og sørge for at tage noget syredæmpende af den ene eller den anden slags, så tager jeg det hele med ro. Sådan da.

Væk er morgenkaffen - indtil der er købt koffeinfri kaffe. Ind kommer vandglasset, med masser af vand til de morgenpiller, der sikkert skal skiftes ud til nogle mere mavesyrevenlige af slagsen.

Og ind kommer alle tankerne.

Er det stress ? Er det på grund af hele min situation med forhold, bopæl, etc ? Er det livsstil ? De sure opstød multipliceres mens tankerne drøner gennem hovedet, og får bekymringsmåleren til at stige faretruende.

For jeg er blevet Patient. I et sundhedssystem, der ikke ligefrem er gearet til at tage sig fuldt ud af borgerne mere, og som i en ren samlebåndsstil pumper patienter ud til deres egne hjem, hvor disse kan sidde uden at være til gene for læger og sygeplejersker.

Og vente på at blive Indkaldt.

Jeg tror, at jeg går mig en tur i den vidunderlige natur, og håber på at naturen kan gøre, hvad lægerne ikke gider.

Helbrede.