Nyt liv. Ny begyndelse. Ny. Alt det som fødslen symboliserer. At man skal starte på ny, og opleve verden med friske øjne og et friskt sind. Læggende alt andet bag mig træder jeg igennem min fødsels - dag, og beder verden tage imod mig på ny.
Normalt betyder det at fødes, at man ikke kan huske hvad der var før fødselen. At både svangerskabet og bevidsthedens indtræden er glemt, og alting opleves nyt.
Men jeg kan huske det hele. Hele den kærlighed, der blev stjålet fra mig. Det forhold, jeg var med til at ødelægge. Den hverdag, der ikke længere eksisterer. De sårede tanker, følelser, meninger, og situationer, der gik forud for min inkubation.
Og jeg savner. Har følelsen af hungrende savn dybt i kroppen. Men kan også se, at det lys, der viste sig ved min nye bevidstheds indtræden for 130 dage siden, og som har fulgt mig, trøstet mig, og støttet mig hele vejen hen til i dag, stadig er der.
Det lyser stadig kraftigere - her, hvor dagen i dag er min fødsels - dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar